søndag den 6. januar 2008

Lidt tekst skal der til

D. 4/1 fyldte Rebecca 4 måneder.

Det er bare helt vildt som tiden går. Hun er blevet en rigtig basse på 7500 g og 70 cm. Status er at hun vejer 4020 g mere og er 18 cm længere end ved fødslen.

Fy for pokker hvor går det stærkt!

Hun er stadig evigt glad. Hun pludrer hele tiden og meget højt af og til. Hun er et rigtig lille selskabsmenneske og elsker opmærksomhed. Generelt vil hun meget gerne synges for og snakkes med.

Hun har først lige i dag fattet hvordan man vender fra mave til ryg bevidst. Hun har gjort det masser af gange meget længe, men det skinnede ligesom igennem at det var fordi hun løftede sig op på armene og så væltede Men NU kører det! Hun gjorde det flere gange i dag og det fungerede bare!

Til gengæld er hun temmelig god til at sidde. Hun sidder fint i højstolen og har cirka gjort det en månedstid. Vi har for sjov "siddetrænet" lidt med hende og forleden sad hun helt selv uden at falde forover eller noget i cirka 10 sekunder. Det lyder måske ikke af meget, men for en stolt mor er det meget længe, he he

Ingen kommentarer: