søndag den 16. december 2007

Sådan går det her

Her sker en masse - hele tiden. Rebecca udvikler sig så meget! Hun vejede tirsdag 6,8 kg (præcis det dobbelte af fødselsvægten) og var 64,5 cm.

Hun griber ud efter alting og alt skal mærkes og smages på. Mums mums, synes hun. Og hun snakker og snakker med alt og alle. Det er så sødt og hyggeligt synes vi ;-)

I går da vi var ude og købe julegaver fik vi frokost på Sunset. Rebecca sad så ved mor, mens vi spiste. I et uopmærksomt øjeblik fik hun øje på ketchuppen og syntes det var yderst spændende - så klør fem derned og mærke. Så hendes hånd var helt smurt ind i det og hun syntes ikke lige hun ville åbne hånden særlig meget, så det var temmelig svært at få det tørret af igen ;-)

I dag har vi været på Hjerl Hede med min familie. Rebecca sov fra vi gik hjemmefra (skulle mødes med de andre og spise rundstykker inden vi kørte derud) og til vi kom hjem igen; 5½ time. Derudover sov hun fra 20-8 i nat, udover et kvarter kl. 5, hvor hun fik mad - og nu sover hun så igen!

Hendes sovehjerte fejler intet ;-)

Vi har fået en rigtig god rytme; hun står op mellem 7-8, så står vi op, leger lidt og får tøj på. Efter halvandens times tid er hun ved at være sulten (hun er slet ikke sulten lige når hun står op) og træt.


Så får hun mad og bliver hun puttet i barnevognen og sover så først et lille powernap på en times tid.

Så kommer hun op og vi leger lidt og hun får måske lidt mere mad, bliver så puttet og sover 3-4 timer. Så får hun mad og er hurtigt træt igen, sover en times tid, får mad og leger med far, som eeeendelig er hjemme.

Når hun er ved at være træt igen ved 19-20.30 tiden, får hun noget mad og sidder og "gearer lidt ned" hos en af os. Hun kan (selvfølgelig) slet ikke falde til ro, hvis vi lige har leget. Så når hun er godt mæt og afslappet - men ikke sover, for hvis hun først falder godt i søvn hos os, kan vi ikke ligge hende uden hun vågner og er p.... hysterisk - putter vi hende i vuggen med sutten, suttekluden og fåret Gerda og så ligger hun (måske) og snakker lidt og falder så som regel i søvn :-)


Så det er i dén grad en dejlig nem unge vi har. Det er bare lækkert!

På fredag rejser vi til Norge med mine forældre og div. andre familiemedlemmer for at holde jul og stå på ski.

JUBIIII, det bliver så fedt!!!

Kommer hjem igen d. 29/12 og skal holde stille og roligt nytår hos mine forældre. Glæder os til Rebeccas første jul + nytår. Vi har da også en lille nissehue til hende ;-)

Til slut et par nye billeder af vores lille Petie:





... og så blev man træt og sover godt i sin elskede lift - som hun efterhånden fylder temmelig godt ud! Medio januar bliver vi nok nødt til at sige farvel til den, da pladsen formodentligt vil være meget trang der. Tror desværre det bliver en kamp, at få hende til at sove i barnvognen uden den.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Årh en rigtig sej lille tøs i har der :)
Hilsen Tina og Liva fra netbaby